Jorden vil gennemgå fysiske kataklysmer i den nærmeste fremtid. Dette har med tusindårsriget
at gøre, men er ikke præcis hvad Bibelen, eller Nostradamus, eller forskellige seere fra
denne tid forudsiger. Der er sandhed i rygterne om hvad der er kaldt den 12. Planet, en
gigantisk komet. Der er sandhed i hvad der er blevet sagt om voldsomme geologiske
forandringer, som rykker lande fra hinanden og hæver bjerge. Syndfloden skete netop ved en
sådan lejlighed. Polskifte er almindelige ved sådanne lejligheder.Jordens skorpe glider hen
over den bløde, smeltede kerne; skorpen trukket i den ene retning, og kernen der er mere
magnetisk tendentiøs, i en anden. En sådan tid med volsomme geologiske landhævninger er
overhængende for jordboerne.
Der vil blive megen død. De fleste mennesker der lever på Jorden nu, vil ikke være eller
blive klar over det. De bliver måske klar over tørketilstande, eller over en rødlig glød på
himlen i dagens løb, måske endda over en rødlig støv der farver vandet og giver drikkevandet
en bitter smag. De fleste mennesker på Jorden har så mange problemer med bare at eksistere
fra dag til dag, at de knap nok vil lægge mærke til det. Selv de der bliver klar over tingene,
vil næppe kunne stille noget op. Kan en mand som knap nok kan brødføde sin familie flygte?
Hvad skulle de leve af, selv hvis det lykkedes dem at komme til et sikkert sted? Og hvad ville
være et sikkert sted? Dette er en oplevelse af ukendt art. Der er ikke noget fortilfælde i
hukommelsen. Benægtelsen vil være stor. Autoriteterne vil ikke opmuntre til udbredelse af
information, de vil blot ønske ro og orden, og at status quo må fortsætte.
Selv hvor der er opmærksomhed om tingene, vil der ikke ske meget. Mange vil se sig
omkring, for at overveje om de skulle foretage sig noget i forhold til deres livsstil. Forlade
hus og hjem, trygheden ved velkendte steder og mennesker der repæsenterer en støttende
struktur? Hvordan skulle de overleve? Skulle de blive tvunget til at blive tiggere, vil de
sandsynligvis hellere blive i deres egne velkendte omgivelser. Så er der dem der vil klynge
sig til deres materielle goder. Selv med muligheden for at finde sig et sted i sikrere
omgivelser, vil de finde sig bundet til deres materielle goder, og ude af stand til at lade sig
skille fra dem, uanset hvilken risiko det så måtte indebære. De vil dø med deres materielle
ting, klyngende sig til dem, som var de elskere. De fleste, stillet overfor disse grumme valg,
vil håndtere situationen med benægtelse.
Imellem de ubevidste, de dårligt stillede, og de modstræbende, befinder størstedelen af
menneskeheden sig. De der overlever de massive jordskælv, som vil jævne byerne med
jorden, og de massive tidevandsbølger, som vil oversvømme kystlinierne hundredvis af
kilometer ind i landet, vil enten være heldige eller hjulpne. Eftersom Jorden er på vej til at
blive et hjem for Sevice-til Andre væsener, vil de mennesker der opererer indenfor denne
orientering, have valgmuligheden for enten at blive i deres menneskelige form, eller for at
reinkarnere senere. Hvis den menneskelige form bliver valget, så vil disse mennesker blive
hjulpet gennem katastofernes timer. De vil være ubevidste om hjælpen, men vil finde sig selv
klyngende til flydende genstande, når tidevandet har passeret, eller genvinde deres
bevidsthed efter jordskælvene. Mange vil flytte til sikre områder og danne kollektiver,
arbejdende i den fremtidige Service-til-Andre ånd. Disse områder vil være landlige, i bund
og grund primitive, og de vil ikke regne med civilisationen som de kender den, hverken før
eller efter kataklysmerne.